Schweizisk dominans gjorde Dietlikon finaleklar
Lørdag d. 17. oktober 2009 kl. 15:31 | Af Tobias Öhrman

Glæde blandt Dietlikon-spillerne, da finalepladsen kom i hus (Photo: Morten Frivert)

Der var lagt op til et interessant opgør, da det sidste finalehold skulle finds hos damerne. Det blev det dog aldrig, da schweiziske Dietlikon udklasserede finske Classic på deres vej til en finale mod IKSU på nyt.

Dietlikon er efterhånden mastodonter, når der tales om europæiske klubfloorball på damesiden. I dagens semifinale stod de over for finske SC Classic, der normalt burde levere kamp til stregen mod et schweizisk hold. Dog fik de ikke mange ben til jorden, selv om de kom foran 1-0 i første periode. Derefter stod der Dietlikon på resten af kampen, da de hurtigt fik svaret igen på efter en finsk 2-3-reducering i starten af 2. periode med to scoringer på et halvt minut. Det knækkede finnerne fuldstændigt, og i løbet af kampens sidste to perioder tabte de yderligere syv mål til slutresultatet 12-3.

For schweizerne var Eliisa Alanko en af kampens store oplevelser, da hun konstant var en trussel mod sine landsmænd. Hun scorede to mål i tredje periode og var medvirkende til et Classic-selvmål. Hun og resten af det schweiziske hold kan nu se frem til en ny finale mod IKSU, som de har gjort tre gange de sidste fire år. Begge har vundet to gange, så vinderen af søndagens finale tangerer Högdalens AIS og Balrog’s rekorder med tre europæiske titler.