Sikre 9-2-sejre til Tigers og Tapanilan
Fredag d. 16. oktober 2009 kl. 15:09 | Af Casper Bøge

Tigers SJM rounded Målløs on their way to the semi (Photo: Morten Frivert)

Tigers SJM fulgte op på gårdagens flotte sejr over Red Ants og sikrede semifinale pladsen. Tapanilan Era vandt også deres kamp sikkert, selvom de havde sparet flere spillere til dagens kamp.

Tigers SJM slog Norske Målløs Hurricanes efter en kamp, hvor Tigers styrede kampen med fokuseret spil. Målløs formåede dog at følge med til 1-1 og deres mål gav stor jubel blandt de medrejsende tilskuere fra Norge. Derefter var det spil til et mål, hvor Tigers fik scoret 8 yderlige mål mod Målløs 1 så kampen endte 9-2. Resultatet betyder at Tigers er videre til semifinalen lørdag og Målløs skal spille om 7-8 pladsen.

Tapanilan Era vandt sikkert dagens tidlige kamp. Kampen var uden betydning for semifinalepladserne da Era var sikret videre deltagelse og Jôgeva havde udspillet deres chance. Derfor havde Tapanilan Era også valgt at sparer en række af deres spillere til opgøret. Dette betød at kampens start blev en smugle mere lige og Jôgeva kom foran på en hurtig kontra. Tapanilan tog det dog med ro og satte sig fuldstændigt på kampen, så Jôgeva blev presset helt tilbage. Efter 13.33 kommer Tapanilan så planmæssigt foran. I anden periode bliver de ved med at presse Jôgeva, men ud i det blå får Jôgeva udlignet på endnu en flot kontrachance. Dette bliver dog startskuddet til et sandt Tapanilan show, hvor de hurtigt kommer foran med 5-2.

I tredje periode viser Tapanilan, hvorfor de vinder puljen. Højt tempo og flot pasningsspil sikre dem en sikker 9-2 sejr. De går dermed ubesejret videre til semifinalen i morgen.