Ingen overraskelser i indledende
Onsdag d. 14. oktober 2009 kl. 18:17 | Af Mikkel Andresen
Det stod på lutter favoritsejre i eftermiddagens gruppespilskampe. Hos herrerne gjorde Wiler-Ersigen kort proces med sygdomsramte Jögeva og finske Erä med flere prominente spillere sikrede en solid sejr over tjekkiske Vitkovice.
På forhånd er Wiler-Ersigen spået til den ene semifinaleplads i gruppe B, og det er der ingen grund til at betvivle efter en strålende kamp med Mattias Hofbauer i hopla. Med en solid 10-1 sejr satte de sig på 1.pladsen der ligner et opgør mellem Erä, der slog Vitkovice 6-1 i en mere spændende og intens kamp, og Wiler. Disse hold fører nu klart gruppen.
I kvindernes gruppe A kørte IKSU fuldstændig henover Rubene der måtte se de vævre svenske spillere løbe fra dem under hele kampen. En god målmandspræstation ændrede ikke på billedet og kampen endte 12-2 efter hele 9 forskellige svenskere havde haft sidste stav på.
I gruppe B var der knap så meget tryk på kedlerne da schweitziske Red Ants Rychenberg skød et meget defensivt Målløs Hurricanes fra Norge i sænk. Målløs forblev målløse men gik fra kampen med brugbar international erfaring i deres debut udenfor norsk floorball.
Søndag d. 18. oktober 2009
Lørdag d. 17. oktober 2009