Rubene tæt på at blive modstander til Bulldogs
Saturday, 29. August 2009 kl. 19:01 | Af Tobias Öhrman
Med den tredje sejr på stribe er lettiske Rubene tæt på at vinde damerne kvalifikation i øst. Dermed er de godt på vej til gruppe A i Frederikshavn, hvor Frederikshavn Bulldogs er placeret.

Efter tre kampe har Rubene seks point efter dagens 13-1-sejr over slovakiske Dragons Ruzinov, hvilket placerer dem på en sikker førsteplads. Dermed er de snublende tæt på at sikre sig adgang til hovedturneringen i Frederikshavn, hvor de i så fald vil blive placeret i gruppe A, hvor Frederikshavn Bulldogs, finske SC Classic og de forsvarende mestre fra svenske IKSU allerede er placeret.

De nærmeste forfølgere til Rubene mødtes tidligere i dag, hvor polske Olimpia Osowa Gdansk besejrede estiske Jäneda SHN med 4-0. Dermed spiller de matchbolden over til Rubene, der møder netop Jäneda søndag eftermiddag.

Kan tåle stort nederlag
Rubene mødte tidligere i turneringen Osowa Gdansk i en kamp, som de vandt med hele 9-1. Hvis deres førsteplads skal komme i fare, skal Jäneda levere en sensation søndag, hvis de skal snyde letterne. På grund af reglen om indbyrdes opgør kan Rubene nemlig tåle et nederlag op til 1-9 og stadig kvalificere sig.

Kampen starter klokken 13 dansk tid i lettiske Valmiera.